Mør oksegryde der smelter på tungen

I aften serverede Papa en dejlig oksegryde af mør filet i lækker tomatsauce med en god tyk bacon, løg, hvidløg, laurbærblade, bladselleri, gulerødder, masser af rosmarin og selvfølgelig smagt til med salt og peber. Oksegryden skal helst stå og simre i mindst 3 timer, for at få kødet til at smelte på tungen, og resultatet bliver med garanti også derefter. Jeg har efterhånden lavet den mange gange med kartoffelmos eller ris som tilbehør, og den bliver rigtig lækker hver gang.

Man kan lave lidt variation i retten, ved at bruge en anden type kød som fx lam der vil tilføje den lidt karakteristiske smag. Ofte omtales lammekød, som noget stads der smager af uld, og jeg kender flere der ikke helt bryder sig om smagen. Jeg vil tro, at de sikkert har fået en dårlig kvalitet af kød, eller måske var kødet ikke blevet tilberedt helt korrekt, for at få det til at blive delikat, sådan som det efter min smag bør være. Lammekød kan blive noget trist og kedeligt noget eller smage direkte dårligt, hvis man bruger krydderier der ikke passer til lam.

De sidste mange gange jeg har lavet denne ret, har jeg brugt osso buco, som jeg synes er en meget lækker og velsmagende del af okseskanken. Til denne aftens variation brugte jeg stykker af fileten, som for de fleste vedkommende er en lækker udskæring af oksen. Dens fedtindhold var lavt, men ikke for lavt. Jeg foretrækker normalt at bruge kød med en smule fedtmarmorering, netop fordi at fedtet tilføjer en masse smag til retten. Men det er naturligvis en smagssag, og smag kan ikke som regel ikke diskuteres.

Ovnstegt rådyrbov med rodfrugter

Papa Vakalis's Kitchen bød i aften på ovnstegt rådyrbov krydret med salt, peber og rosmarin samt ovnbagte rodfrugter (kartofler, pastinakker, og gulerødder) i spansk jomfruolivenolie krydret med salt, peber og den meget velsmagende oregano fra den græske landsby Prokopis bjergsider. En kølig Heineken hører naturligvis til hele herligheden.

Café Latte á la Rannvá

Det første kulinariske indlæg i Papas blog er denne Café Latte opkaldt efter Rannvá. Hun har lavet den efter kunstens regler i sin Siemens Surpresso S75 med den varmede, skummede mælk, en kandispind og et lille drys kakao i toppen. Den blev nydt til aftenens film og smagte efter sigende temmelig godt. Måske kan jeg snart lokke hende til at vise, hvordan man fremstiller en græsk kaffe. Papas egen hjemmebarista!

Papa Vakalis's Kitchen byder velkommen!

Velkommen til min nye blog, hvor jeg en gang imellem vil vise og skrive lidt, om den mad jeg går og hygger mig med i mit nye køkken.

Det vil hovedsaglig komme til at handle om mad inspireret af Middelhavsområdet og især Grækenland, hvor jeg har rødder. Der findes også meget andet godt til maven, og det tager jeg naturligvis også med i min blog.

Jeg håber, at det kan være inspiration til en hyggelig aften med familie og venner hjemme ved spisebordet eller en lun sommeraften med grillen tændt ude på terrassen. God fornøjelse.